Unik badeoplevelse i Københavns Havn
Det 5000-kvadratmeter-store vandkulturhus kommer til at indeholde både indendørs og udendørs svømmefaciliteter samt wellness, træningsrum, mødelokaler mm. En af hovedattraktionerne i vandkulturhuset vil være et udendørs opvarmet bassin med udsigt til Skuespilhuset beliggende på den modsatte side havnen. Udendørs etableres der et havnebad med forskellige bademuligheder til børn og voksne.
Svævende teglfacade og kompleks sammenflettet arkitektur
Bygningen er overordnet sammensat af 5 kegleformede bygningsdele (A-E), som delvist bæres af et rumgitter i stål (f) placeret centralt i bygningen. Facaden er udført i specialdesignede teglsten som bæres af stålkonstruktionen, hvilket har sat skærpede deformations- og stivhedskrav til stålkonstruktionen.
I stueetagen fremstår den bærende konstruktion langs facaden som V-søjler, der ved terrænniveau understøttes af underbygningen i beton. For adskillige af V-søjlerne foregår denne sammenbygning ved bassinernes vandniveau, og dette har været et stort fokuspunkt i designet, som har medført skærpede krav til typen af stål der er brugt i denne sammenbygning.
De involverede
Bygherre: Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen i samarbejde med Københavns Kommune og støttet af Nordea Fonden
Bygherrerådgiver: COWI
Totalentreprenør: MT Højgaard
Totalrådgiver + arkitekt: Kengo Kuma & Associates og Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Rådgivende ingeniører: Søren Jensen, Rambøll og KI Rådgivende Ingeniører
Visualiseringer: Kengo Kuma & Associates