Fra industrigrund til luksuriøse lejligheder og grøn strandeng
Projektet er designet af Lundgaard & Tranberg arkitekter, og deres mål var at skabe et design, som vil klare sig godt over tid med en robust skønhed og en overflod af planteliv både på taghaver og på bygningernes facader. Det nye boligområde vil bestå af 323 lejligheder med et samlet areal på 53.500 m2 fordelt på flere unikke bygninger i et storslået landskab på 100.000 m2. Bygningerne har stor variation i højde og facadeformer, hvilket skaber en særpræget lys- og skyggeeffekt og en karakteristisk skyline.
Bakkedraget er en del af Tuborg Syd og består af tre separate bygninger. Bakkedraget vil indeholde i alt 129 udlejningslejligheder fordelt på 3-8 etager samt underjordisk parkering med et bruttoareal på 18,600 m2.
Optimerede KI-bjælker og 5000 facadebeslag
Projektet indeholder mere end 2,5 km af specialfremstillede KI-kompositbjælker, 350 m af almindelige stålsøjler og omkring 5000 mere eller mindre unikke facadebeslag til fastgørelse af facadeelementer i beton. KI har udført optimeret konstruktionsdesign og udarbejdet statisk dokumentation, 3D-model og produktionsgrundlag til stålværkstedet.
Vægten af KI-kompositbjælkerne er optimeret og bjælkerne udformes under hensyntagen til stabilitet under montage, fleksibilitet i forhold til tværarmering og stringerarmering i betondækkene, og de er eftervist for opfyldelse af komfortkrav hvor dette er relevant.