Machine learning AI studentermedhjælper Simon Pontoppidan

Velkommen til KI’s studentermedhjælper indenfor machine learning og AI

Sandra Myrtue Nyheder

Et stort velkommen til vores nye studentermedhjælper i KI Monitorering Simon Pontoppidan. Simon har en bachelor i Kunstig intelligens og data fra DTU og læser nu kandidat i Autonome systemer. Hos KI kommer Simons fokus til at ligge på at implementere machine learning og AI i vores avancerede cloud-platform, Senmos, der effektivt indsamler, analyserer og visualiserer data fra sensorer som flytningsmålere, korrosionssensorer og vejrstationer – blandt andet fra Storebæltsbroen og den gamle Lillebæltsbro.

Selvom Simon er programmør, synes han også det er spændende at arbejde med User Experience og brugersiden af software. ”Det er godt at se hele systemet og ikke bare koden”, siger han. Simon arbejder allerede nu på at forbedre brugeroplevelsen i Senmos sammen med vores UX designer og programmører med en intelligent chatbot, som skal hjælpe vores brugere hurtigt og effektivt i gang med platformen.

Vi er glade for at have en så dygtig og engageret programmør som Simon med på holdet, og vi glæder os til at se alt det han får udrettet i vores monitoreringsafdeling.