KI hædres i en international brokonkurrence

KI Administrator Nyheder

Vores forslag til en ny 270 m lang kombineret gang- cykel og busbro i Reykjavik, Island, blev tildelt 2. plads i en international brokonkurrence, afholdt af Vegagerðin (Icelandic Road and Coastal Adminstration) i samarbejde med Reykjavík og Kópavogur Kommune i Island.

Forslaget – Hvalbak – blev udarbejdet i samarbejde med Gottlieb Paludan Architects, ES-Consult og Gísli Sæmundsson arkitekt hos Arkteikn og repræsenterer en elegant krydsning af Fossvogur bugten i Reykjavik.

Vores bro er designet medet minimum antal understøtninger i vandet – dog med begrænset konstruktionshøjde grundet den meget nærliggende Reykjavik Lufthavn. Den slanke centralt beliggende betonbue kombineret med to stålkassedragere der løber på hver sin side af buen, skaber et perfekt balanceret statisk system og et transparent udtryk. De to kassedragere skaber samtidigt en sikker adskillelse imellem de bløde trafikanter på den ene side og BRT busserne på den anden side.

Dommerkomitéens udtaler (løst oversat fra islandsk):

Hoved-idéen bag forslaget er stærk og afspejles i en stilfuld og raffineret konstruktion, der fungerer godt sammen med sine omgivelser. Bueformen er let og smuk. Broens lethed understreges af V-formede søjler, der kun berører havet to steder, og broen ser ud til at svæve over havoverfladen. Forbindelserne ved broens vederlag er veludførte. Adskillelse mellem kørende trafik og ubeskyttede trafikanter er god. Opholdssteder ved ​​broens ender er særligt interessante som oplevelsessteder, ikke for omfattende og passer godt ind i landet og danner læ. Broens opbygning resulterer i enkle materialevalg der tager hensyn til miljøet. Lysdesignet er gennemført og viser en god helhedsløsning for fodgængere og broens udseende.

Læs mere om konkurrencen og se samtlige af de 15 indsendte forslag på konkurrencens hjemmeside her.