High-tech lagerhal
Innnes, den førende importør og grossist af højkvalitets-fødevareprodukter i Island, bygger et nyt distributionscenter i Reykjavik. Det nye lager vil udover et kontorområde have 3 forskellige temperaturzoner til opbevaring af fødevarer: dybfrysning (-25 ° C), friske og tørrede produkter. Lageret kører med en kombination af manuelle og automatiserede systemer med brug af avancerede transportbånd og fuldautomatiske shuttle-løsninger. Det meste af automatiseringen vil blive brugt i området med fryser og tørrede varer.
Bygningen er udført som en stålkonstruktion i overbygningen og pladsstøbte betonfundamenter og vægge, med en ydre geometri på 140x60x33 m og et samlet brugsareal på 15.055 m².
Vores rolle i projektet
KI var ansvarlig for 3. parts myndighedskontrol af hovedstålkonstruktionen samt design af en stor del af den sekundære stålkonstruktion. KI var ansvarlig for produktion af alle GA-tegninger til stålkonstruktionen. Den primære stålkonstruktion er projekteret af 4D design og betonkonstruktionsdesign blev udført af Ferill, hvorimod lagerlogistik og opbevaringssystemet er leveret af SSI Schäfer.
Ståleksperter
KI har igennem mange år været specialister indenfor stålkonstruktioner. Vi har deltaget i talrige ståldesignprojekter lige fra traditionelle stålrammebygninger til højspændingsmaster, fra detaljerede FE-beregninger af knudepunktsdetaljer og udmattelsesberegninger, til udarbejdelse af tekniske specifikationer, tilsyn i produktion og på byggeplads. Læs mere om vores kompetencer her.
Foto credit: KI og SSI Schäfer
3D-visualisering af det automatiserede lagersystem i det nye Innnes lager.
Credit: SSI Schäfer