Parkeringshus med plads til 229 biler
Parkeringshuset er en del af Johannes Fogs planer om et stort nyt hovedkvarter i Lyngby. I første etape kommer p-huset til at indeholde 3 etagedæk med plads til 229 biler udover en opbevaringsetage i stueniveau, men i fremtiden kan byggeriet udvides helt op til 8 parkeringsetager når behovet opstår.
Huset er opført som en stålkonstruktion med betondæk, mens facaden udføres i træ for at matche resten af det nye byggeri og give et let og transparent udseende. Den semi-åbne facade giver desuden både godt naturligt lys og fjerner behovet for mekanisk ventilation.
For at forbinde parkeringshuset med det nye hovedkontor, bygges en gangbro i stål og beton, som besøgende kan krydse både fra 1. og 3. parkeringsetage.
Gennemarbejdet p-hus-koncept
Parkeringshuset opføres efter et koncept udviklet af KI, NCC og Holscher & Nordberg arkitekter. Specielt for konceptet er især kort opførelsestid, som skyldes brug af standardiserede elementer, som både gør det lettere at samle og skille ad, hvis bygningen en dag skal bruges til andet end P-hus eller bare skal udvides. P-hus Fog er et af mange p-huse bygget efter konceptet, og flere er allerede på vej.
Blødt underlag og ekstra krav til brandsikring
Det relativt bløde underlag på grunden betyder et øget behov for fundamentdybde. Fundamentpælene til bygningen går 20-23 meter ned i jorden, mens det under normale grundforhold ville række med ca. det halve.
Opbevaringsetagen i stueniveau betyder desuden øgede krav til brandsikkerhed i forhold til et almindeligt parkeringsdæk.
Vores rolle
KI var bygværksprojekterende med ansvar for alt konstruktionsdesign.
Deltagerne
Parkeringshuset er et samarbejde mellem Holscher & Nordberg arkitekter, KI Rådgivende Ingeniører og NCC som totalentreprenør.
Illustrationer: Holscher & Nordberg og KI
Parkeringshuset er en del af Johannes Fogs nye hovedkontor, som kommer til at være et multifunktionelt hus på 15.400 etagemeter.
Illustration: Ole Hagen Arkitekter