Energi til 80.000 hjem
Tilbury green power facility er et 40 MW kraftværk drevet på forbrænding af affaldstræ placeret direkte ved floden Thames i Tilbury tæt på London. Anlægget vil blive drevet af cirka 285.000 ton affaldstræ (fx fra byggepladser) hvert år og vil hermed hjælpe med at reducere affald i byen London. Kraftværket genererer ca. 300 GWh grøn elektricitet hvert år, hvilket er nok til at drive 80.000 boliger.
Shaun Kinsbury, administrerende direktør i UK Green Investment Bank, sagde: "Tilbury-projektet er godt placeret til at udnytte Storbritanniens største regionale marked for affaldstræ, generere grøn elektricitet og skabe lokal beskæftigelse ud af Londons affaldsressourcer."
Design af fundament til dampturbinen
Vores rolle i projektet var design fundament til dampturbinen. Dette omfattede en komplet vibrationsanalyse for at verificere, at de dynamiske belastninger, der stammer fra det mekaniske udstyr (dampturbine, gearkasse og generatoren) ikke overskrider de grænser, der er angivet af producenten.
Deltagerne
Tilbury Green Power facility er ejet af Green Investment Bank (GIB) og Irish Utility Electricity Supply Board (ESB) og bygget og drevet af Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S (BWSC) i samarbejde med Aalborg Energie Technik (AET). KI blev hyret som underrådgiver af Rambøll Denmark.