Ny stærk profil i vores monitoreringsteam. Vi er glade for at byde velkommen til Mark Mizzi, der for nyligt er startet som studentermedhjælper hos KI Monitorering.
Mark kommer fra Malta og læser kandidat i datalogi på Københavns Universitet. Han har en stærk interesse for high performance computing og arbejder især med GPU-optimeret databehandling. I sit bachelorprojekt fordybede han sig i error correction codes – en metode til at genoprette data fra støjfyldte signaler med . Det lyder måske nørdet (og det er det også), men det er faktisk præcis den slags forståelse, der gør en forskel, når man arbejder med sensordata.
Hos os er Mark allerede i gang med flere spændende projekter, bl.a. analyse af naturlige frekvenser på vindmøller – den type information, som vores brugere i sidste ende skal bruge til at vurdere konstruktioners sundhed. Derudover bidrager han til vores arbejde med Storebæltsbroen, hvor vi har monitoreret i mere end 8 år.
Mark fortæller: “Danmark er et rigtig godt sted for internationale studerende, og mit job hos KI Monitorering harmonerer rigtig godt med mit studie.”
Vi er rigtig glade for at have Mark med på holdet – både for hans tekniske kunnen og hans nysgerrige tilgang til at forstå den virkelige verden gennem data.
Hos KI Monitorering er vi specialiserede i strukturel og geoteknisk monitorering via vores cloud-platform Senmos. Vi arbejder hver dag for at gøre det nemmere at forstå, bruge og handle på data – og vi har brug for dygtige folk som Mark til at gøre det muligt.
Velkommen til, Mark.


