Vores head of monitoring modtager pris for entreprenørskab

Sandra Myrtue Nyheder

Kasper Myrtue startede virksomheden Senmos (Sensor Monitoring System) i samarbejde med Krabbenhøft & Ingolfsson som en del af hans speciale i datalogi. Senmos er en structural health monitoring platform, som kan bruges til alle typer konstruktioner – fx broer, vindmøller eller bygninger. Kasper sluttede sig til acceleratorprogrammet “GoGrow” for startups med internationalt potentiale hos CBS (Copenhagen Business School) og vandt i går “The Milestone Entrepreneurship Award” på deres afsluttende arrangement over 17 andre startups.

Kasper var både overrasket og glad over at modtage prisen sammen med en præmie på 30.000 kr.

I dag er både Senmos og Kasper selv en del af Krabbenhøft & Ingolfsson, og vi er umådeligt stolte over at have begge i centrum af vores monitoreringsafdeling.

Hvis du vil lære mere om Senmos-platformen og vores andre tjenester indenfor monitorering, kan du besøge vores monitoreringsside.